Zoo bygger kæmpe fuglebur
03-03-2009 kl. 11:18Af Helle Hynkemejer
Foto: Yilmaz Polat
I dag tages første spadestik til Nordeuropas største fuglevoliere i Odense Zoo
I dag klokken 15 tager borgmester Jan Boye første spadestik til byggeriet, der bliver 16 meter højt, 100 meter langt og 35 meter bredt.
Med åbningen af volieren bliver det slut med at stække fugle samt klippe deres vinger, så de ikke kan flyve. Odense Zoo bliver dermed den første zoo i Danmark, hvor dette er tilfældet.
Det store fuglevoliere bliver samtidig første spadestik til den afrikanske park Kiwara, som parken regner med at have færdig i sommeren 2010.
Kiwara bliver som en ægte afrikansk savanne hjem for giraffer, antiloper, strudse og zebraer. En anden stor nyhed bliver syv meter lange nilkrokodiller.


