Videregående uddannelser
Foto: Kim RuneEn videregående uddannelse kræver, at du har en gymnasial eksamen eller i nogen tilfælde en erhvervsuddannelse, før du kan starte på uddannelsen. De videregående uddannelser har en varighed fra 2 til 6 år, afhængig af hvad du vælger.
En kort, mellemlang eller lang
Korte videregående uddannelser har en varighed på 2 - 2½ år og omfatter 15 erhvervsakademiuddannelser samt en række andre korte uddannelser. De kan både tages efter en gymnasial uddannelse og efter en relevant erhvervsuddannelse eventuelt suppleret med gymnasiale fag.De mellemlange videregående uddannelser er først og fremmest professionsuddannelser, som retter sig imod et bestemt erhverv. Uddannelsernes længde varierer fra 3 - 4 år. Man kan blive optaget med en gymnasial uddannelse og på den række af uddannelserne også med anden erhvervsmæssig baggrund.
De lange videregående uddannelser har en varighed på 5 – 6 år - Uddannelserne har et højt teoretisk niveau. Uddannelsesinstitutionerne er bl.a. universiteter og handelshøjskoler.


