For børn

Fastelavn

De 10 mest læste på Fyn.dk

Film for børn

pil Vikaren
pil Terabithia - Et Hemmeligt Land
pil Cykelmyggen og Dansemyggen
pil Tempelriddernes Skat II

 

Sommerfugl

22-02-2006 kl. 11:14
Af Kamilla Harritsø

Sommerfugle er fine og de fleste piger elsker dem. Det kræver egentlig bare en "bund" af ensfarvet tøj. Se hvordan du kan trylle den fineste lille sommerfugl frem.

Du kan bruge alt fra en gymnastikdragt med strømpebukser under til en fin ensfarvet kjole. Det betyder ikke så meget. Man kan købe vinger billigt i de fleste legetøjsforretninger eller lave dem selv.


Vinger:

Pap i yndlingsfarven el. et lilla liggeunderlag
Glimmerlim
1½ m. 3-4 cm bredt silkebånd

1) Tegn en sommerfugl op. Du kan downloade og bruge sommerfuglen som inspiration. Den skal være ca. 60 cm bred. Midterstykket må ikke blive for smalt. Skær sommerfuglen ud.

2) Skær 4 slidser, så de to øverste (1) passer på skuldrene som en rygsæk. De to nederste (2) skal være ved taljen.

3) Pynt sommerfuglen. Du kan også lime pailletter og perler på.

Når vingerne skal på, føres båndet bagfra gennem de øverste slidser (1) og krydses foran på maven, inden de føres bagud igen gennem de nederste (2). Bind en flot sløjfe på ryggen (husk dobbeltknude).


Sminke:

Kom glimmer på kinderne og over øjenbrynene. Tegn følehorn op med en sort øjenblyant.

Håret:
Kort hår krølles lidt. Hvis du har til det, kan du komme glimmer i.

Langt hår kan rulles op i to frikadeller højt på hovedet.

Nu er den lille sommerfugl er klar til fest.



Tip!

Billede
Du kan hurtigt forvandle sommerfuglen til en lille fe med et skørt og en stav. Så skal der ikke tegnes følehorn.

Fe-staven laves let af et lille piskeris af metal.
1) Silkebånd vikles rundt om håndtaget

2) Perler, bjælder e.l. hænges inde i "buret" på piskeriset