Draculasuppe
31-05-2006 kl. 14:07Af Kamilla Harritsø
En suppe af Draculas blod og Draculas knogler! Den er let at lave og smager drabeligt godt, hvis du da tør...! Tør du?
Du skal bruge:
1 kg. tomater i tern, 200 g. gulerødder i tern, 9 dl grøntsagsbouillon, 1 lille løg, 20 g smør, 200 g. flødeost naturel, salt og peber
Kogte suppenudler efter smag
Sådan gør du:
Smelt smørret i en stor gryde og hæld gulerødderne og løget i. Løgene skal blive klare uden at blive brune. Bland tomaterne og bouillonen i og lad det simre 20 min. Blend suppen og hæld den tilbage i gryden. Smag til med salt og peber. Bland ost og nudler i.Spis rygende hed med brød til.

