Mums til madpakken
28-08-2006 kl. 10:31Af Kamilla Harritsø
Det er ikke altid at flade rugbrødsklemmer er det mest fantastiske at hive op af skoletasken i spisefrikvateret. Piroger kan du lave en hel spandfuld af og smide i fryseren. Så er der til mange dage. De minder mest af alt om en lukket pizza og fyldet kan varieres i det uendelige.
Det skal du bruge:
25 g gær5 dl mælk
1 tsk. salt
2 æg
3 spsk. olie
4-500 g hvedemel. Du kan evt. erstatte 200 g med grahamsmel
Æg til pensling
Der bliver 16 piroger ud af denne portion
Sådan gør du:
- Smuldr gæren og opløs den i mælken
- Tilsæt de to æg, olien og saltet. Rør godt
- Rør melet i
- Når dejen ikke er for våd mere, ælter du det sidste mel i på bordet
- Når dejen føles blød og elastisk uden at klistre til fingrene, har du æltet den nok
- Stil til hævning - ikke for varmt - i 30 min.
Sådan laver du pirogerne:
- Tænd ovnen på 200c/180c i varmluft
- Der kan være ca. 8 piroger på en bageplade, så start med at dele dejen i to
- Del den ene halvdel i 8 stykker
- Rul til en bolle og rul dejen ud til en oval cirkel. Ca. ½ cm tyk
- Kom en spsk. fyld på den ene halvdel. Der skal være 1 cm til kanten
- Fold den anden halvdel over og pres rundt i kanten med en gaffel
- Efterhæver 10 min.
- Pensl med æg og bag pirogerne til de er gyldne. Ca. 10-15 min.
- Gentag med den anden halvdel af dejen
Fyld 1: Skinkeguf
Mængderne her passer til en dobbeltportion dej.1 glas færdig pizzasauce
1 pakke skinkestrimler
1 pose revet ost
1 dåse majs
200 g ærter
Bland alt undtagen saucen. Den smører du på dejen, når den er rullet ud.
Fyld 2: Oksekød
250 g. oksekødEt lille løg
1 revet gulerod
1 dåse flåede tomater - drænet for juicen
Salt/peber
Chili, hvis du tør
- Hak løget fint og svits det i en gryde.
- Tilsæt kødet og den revne gulerod og brun det godt.
- Hæld de flåede tomater i og hak lidt i dem med skeen, til de er most godt
- Lad fyldet simre til det ikke er alt for vådt mere
- Smag til med krydderierne
Fyld 3: Chokoladebomben
Til chokoladebomben deler du dejen i 32 stykker i stedet for 16, ellers bliver de for voldsomme. Du kan nøjes med chokoladen eller komme forskelligt fyld sammen med.1 plade chokolade - hakket
2 bananer
50 g hakkede nødder
100 revet marcipan
Du kan evt. drysse med perlesukker eller hakket nødder, når du har penslet med æg.
De er fine at dele ud i klassens time.
Husk de skal have lidt mindre tid i ovnen.
Tip!
Frys dem enkeltvis i små frostposer. Så er de lige til at tage op.
Vikaren

