Fidusbar
22-11-2006 kl. 14:36Af Kamilla Harritsø
Der er næsten ikke grænser for, hvad du kan bruge skumfiduser til. Vi har tidligere bragt en opskrift på flødeboller og nu får du en opskrift på de lækreste Fidusbarer. Opskriften er let, men få en voksen til at hjælpe dig, for det er varme sager det her!
God fornøjelse og uhmmm :)
Du skal bruge:
3 spsk. smør300 g skumfiduser (de hvide, der hedder Marshmallows)
1,5 L Rice Crispies
2 plader chokolade
Sådan gør du:
Gør en bradepande ca. 20 x 30 cm klar ved at fore den med bagepapir.Papiret er nemmest at styre, hvis du smører bradepanden først.
Lad papiret stikke godt op i siderne, så kan du lettere løfte massen op, når den skal skæres i firkanter.
Smelt smørret i en gryde
Kom skumfiduserne i og rør, til de er smeltet
Hæld Rice Crispies i og rør forsigtigt, til de er helt smasket ind i de
smeltede skumfiduser
Hæld massen op i bradepanden og fordel den jævnt
Lad den køle helt af
Imens hakker du chokoladen og smelter den over et vandbad
Skær Fidusbarerne i passende firkanter og dyp dem i den smeltede chokolade
Sæt dem på en bakke med bagepapir
Du kan pakke Fidusbarerne fint ind i cellofan
Tip!
Du kan erstatte 2½ dl af crispierne med hakkede nødder, rosiner, M&Ms, hakket chokolade eller hvad du nu kan finde påFidusbarerne kan pyntes, inden chokoladen stivner
Du kan bruge chokolade Rice Crispies, hvis du synes smagen skal være endnu mere chokoladet
Du kan ændre farven og lidt af smagen ved at bruge lyserøde skumfiduser
Vikaren

