Livsstil

Bagværk

 

Hellig tre konger brød

03-01-2007 kl. 10:09
Af Kamilla Harritsø
Billede

Brødet er dejligt på alle tider af året. Du starter dagen før med en fordej, det giver en tæt og saftig krumme og gør brødet holdbart.

Det er rigtig godt frokostbrød og særdeles fryseegnet, hvis du laver boller i stedet for de to store brød.

Første dag: fordejen

20 g gær
2 spsk honning
5 dl lunkent vand
325 g speltmelmel


Opløs gæren i vandet og honningen.
Tilsæt melet og rør godt.

Lad dejen stå på køkkenbordet til næste dag med et fugtigt viskestykke over.


Anden dag: brødet

½ dl god olie
2 tsk havsalt
2½ dl kærnemælk
Ca. 600 g hvedemel

Rør olie, salt og kærnemælk i fordejen
Rør halvdelen af melet i og ælt resten i til dejen føles smidig.

Lad dejen hæve igen i 1 time

Tænd ovnen på 250 C
Form dejen til 2 runde brød og læg dem på en plade med bagepapir. Lad brødene efterhæve overdækket i ca. ½ time.

Klip eller rids et kryds og giv brødene et forsigtig klem, så de åbner sig lidt
Pensl med smeltet smør og drys havsalt over.

Sæt brødet nederst i ovnen og skru ned til 200 C
De skal have ca. 35 minutter. Hvis du synes, de bliver for mørke for hurtigt, skruer du bare længere ned og øger bagetiden

Lad brødene køle af tildækket på ovnristen

Nyd brødet friskbagt med god pølse, postej og ost