Den dejligste krydderkage
08-01-2007 kl. 13:56Af Kamilla Harritsø
Denne krydderkage er god som afslutningen på en god middag eller til eftermiddagskaffen, hvor du gerne vil gøre lidt mere ud af det. Krydderkage er krydderkage, men denne udgave gemmer på en sød midte af blød nougat.
Har du en yndlingsopskrift, kan du sagtens bruge den. Husk blot, at der ikke skal rosiner eller anden frugt i.
Du kan bage kagen dagen før, husk bare at den ikke skal i køleskabet. Anretningen kan gøres meget kunstfærdigt, hvis du vil bruge den til dessert.
Du skal bruge:
3¾ dl lys sirup90 g mørk farin (ca. 1½ dl)
1 tsk kanel
1 tsk stødte nelliker
125 g smør
2 æg pisket let sammen
1½ tsk natron
¾ dl kærnemælk
250 g hvedemel
125 g fintblendede mandler
1 pakke blød nougat
Hvid og mørk chokolade
Flødeskum
Sådan gør du:
Tænd for ovnen på 175 CFor en lille sandkageform (1½ L) med bagepapir. Det er nemmest at styre papiret, hvis du smører formen først.
Skær nougaten i bjælker på langs. Ca. 1 cm i tykkelsen. Rul dem forsigtigt i lidt mel, så de ikke synker til bunds i dejen.
Sirup, farin og smør kommes i en gryde og smeltes under omrøring ved lav varme. Det må ikke koge!
Pisk æggene i lidt ad gangen, så de ikke bliver til røræg
Opløs natronen i kærnemælken og rør det i dejen sammen med hvedemelet og mandelmelet.
Hæld en tredjedel af dejendejen i en smurt sandkageform (a ca. 1½ liter). Læg nougatbjælker i 3 striber på langs. Hæld forsigtigt en tredjedel mere dej i og gentag med nougatbjælkerne. Dæk med den sidste dej.
Bag krydderkagen midt i ovnen i ca 50 min.
Mærk med en træpind, om kagen er gennembagt.
Lad kagen køle helt af på en bagerist.
Anretningen:
Tag kagen forsigtigt ud af formen og pynt den med smeltet hvid og mørk chokolade.Stil kagen i køleskabet 10 minutter til chokoladen er stivnet.
Skær den i skiver og anret en skive på en tallerken med en klat flødeskum ved siden af. Pynt evt. med mere smeltet chokolade
En variant
Krydderkagen er også rigtig god med fyld af flødeost. Denne variant er også god i madpakken, som en lille eftermiddagskvikkert.Lav krydderkagen som ovenstående, men udelad nougaten.
Smag en pakke Philadelphia Flødeost (den fedtfattige duer ikke til det her) til med hjemmelavet vanillesukker.
Smør en skive krydderkage med et generøst lag creme og læg en skive kage ovenpå. Del til to trekanter

