Livsstil

Søde sager

 

Knasende appelsiner

31-01-2007 kl. 10:42
Af Kamilla Harritsø
Billede

Min far og jeg har en fælles passion for desserter. Afslutningen på en god middag er mindst lige så vigtig som starten og midten. Nåh ja og så har vi begge en ret sød tand.

Denne dessert er sød, blød, knasende og syrlig på samme tid. Man behøver ikke være noget kulinarisk geni for at lave den.

Du skal bruge:

Til 6 personer

  • 1 pose makroner
  • 6 appelsiner
  • 2½ dl fløde
  • 2½ dl vanillecreme
  • Cointreau eller portvin (kan udelades)



Der er rigeligt til det her, men du kan finde opskriften på creme her


Sådan gør du såre simpelt:


  • Bank makroner let i posen med en kagerulle
  • Hæld dem ud i en bradepande eller en flad skål i et lag på ca. 1 cm
  • Stænk med lidt presset appelsin eller spiritusen
  • Pisk fløden til en ikke alt for stiv flødeskum
  • Vend den i cremen. Start med en lille smule flødeskum til at løsne cremen lidt. Hvis du synes, den bliver for sød, kan du komme mere flødeskum i næste gang
  • Skær skrællen af appelsinerne og skærm dem i tynde skiver
  • Fordel cremen på makronerne
  • Læg appelsinerne i taglægning ovenpå


Du kan forberede alle delene, men vent med at samle desserten til lige inden servering, så makronerne ikke bliver bløde


Tip:

Vil du gøre den mere dessert-agtig, kan du portionsanrette i høje glas. Lav flere lag og skær appelsinerne i mindre stykker, så desserten er nemmere at spise.