For børn

De 10 mest læste på Fyn.dk

Film for børn

pil Vikaren
pil Terabithia - Et Hemmeligt Land
pil Cykelmyggen og Dansemyggen
pil Tempelriddernes Skat II

 

Faster Fridas Fastelavnsboller

20-02-2006 kl. 15:21
Af Kamilla Harritsø
Billede

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg haaaaaaaaaaaaaaaaaave...
Her kan du finde den lækreste opskrift på fastelavnsboller.

De er bløde og søde, disse fastelavnsboller.

Du skal bruge:

Dej:

  • 40 g gær
  • 75 g smør
  • 50 g sukker
  • Et nip salt
  • 1½ dl mælk
  • 300 g mel
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 æg


Creme:

  • 3 æggeblommer
  • 3 dl sødmælk
  • 50 g sukker
  • ½ vanillestang
  • 20 g maizenamel


Æg til pensling og glasur efter lyst


Sådan gør du:

Start med fyldet.


  • Sæt mælken over i en gryde. Den skal koge uden at brænde på.
  • Rør imens æggeblommer og sukker sammen
  • Tilsæt maizenaen og rør godt
  • Den varme mælk hældes i under omrøring
  • Vanillestangen flækkes, kornene skrabes ud og begge dele kommes i.
  • Blandingen hældes tilbage til gryden
  • Rør i cremen indtil den er tyk nok
  • Cremen må endelig ikke koge.
  • Rør jævnligt i den, mens den køler af


Dejen:

  • Smuldr gæren og opløs den i sukkeret
  • Rør ægget i
  • Smelt smørret og tilsæt mælken
  • Den lune blanding røres i gæren
  • Tilsæt salt og vanillesukker
  • Ælt mel i til dejen er blød og blank
  • Lad den hæve i 30 min.


Fastelavnsboller:


  • Del dejen i 16
  • Bank hver kugle ud til en flad pandekage på ca. 10 cm
  • Læg en skefuld creme i midten
  • Saml nu siderne ind mod midten og klem dem sammen
  • Rul forsigten bollen i form og sæt den på en bageplade med samlingen nedad


Lad fastelavnsbollerne hæve i 15 min. Pensl bollerne med æg og bag dem gyldne 12-15 min. ved 200 c.

Du kan enten lægge pålægchokolade på, mens de er varme. Eller pynte med glasur og evt. M&Ms, når de er kølet af.