Lun salat med gedeost
27-02-2006 kl. 14:40Af Christina Hoffmann
Frugt, slik eller kiks er ikke det eneste man kan lave som et lækkert mellemmåltid. Hvad med at prøve noget nyt og kaste sig over en gang lun salat med gedeost?
Opskrift
Til 6 personer200g baguette
100 g chévre (gedeost), max 27%
200 g blandede, friske krydderurter og/eller blandt spæde salatblade
Vinaigrette:
1 spsk balsamico
2 tsk grov sennep
2 spsk friskost, max. 5%
salt og friskkværnet sort peber
Tilberedning:
Tænd ovnens grill. Skær baguetten i 18 skrå skiver og smør lidt gedeost på hver. Grill brødet i et par minutter, eller til det begynder at få farve i kanterne.
Bland salat/krydderurter i en skål. Hæld ingredienserne til vinaigretten i en beholder med tæt låg og ryst dem godt sammen. Hæld dressingen over salaten og bland den godt.
Fordel salaten på 6 tallerkner. Læg tre skiver brød med gedeost på hver og servér straks.


